JOHANNES 5:9-32

⁹Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;

¹⁰derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: “Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen.”

¹¹Han svarede dem: “Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!”

¹²Da spurgte de ham: “Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?”

¹³Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.

¹⁴Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: “Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”

¹⁵Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

¹⁶Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.

¹⁷Men Jesus svarede dem: “Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder.”

¹⁸Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁹Så svarede Jesus og sagde til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.

²⁰Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

²¹Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.

²²Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

²³for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

²⁴Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet.

²⁵Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

²⁶Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.

²⁷Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

²⁸Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

²⁹og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

³⁰Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³¹Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt*. { *gyldigt. }

³²Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.