4Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
5Men da der blev et Opløb, både af Hedningerne og Jøderne med samt deres Rådsherrer, for at mishandle og stene dem,
6og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
7og der forkyndte de Evangeliet.
8Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gået.
9Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
10“Stå ret op på dine Fødder!” Og han sprang op og gik omkring.
11Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: “Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.”
12Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.
13Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.