Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 3 MOSEBOG - 3 MOSEBOG 16

3 MOSEBOG 16:1-19

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1HERREN talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons to Sønner, da de trådte frem for HERRENS Åsyn og døde,
2og HERREN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke til enhver Tid må gå ind i Helligdommen inden for Forhænget foran Sonedækket på Arken, ellers skal han dø, thi jeg kommer til Syne i Skyen over Sonedækket.
3Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Vædder til Brændoffer;
4han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæder over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde et Linned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og han skal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem.
5Af Israelitternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en Vædder til Brændoffer.
6Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus Soning.
7Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for HERRENS Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.
8Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HERREN og et for Azazel;
9og den Buk, der ved Loddet tilfalder HERREN, skal Aron føre frem og ofre som Syndoffer;
10men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for HERRENS Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen* over den og sende den ud i Ørkenen til Azazel. { *dvs. Soningssermonierne. }
11Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.
12Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for HERRENS Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende Røgelse og bære det inden for Forhænget.
13Og han skal komme Røgelse på Ilden for HERRENS Åsyn, så at Røgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø.
14Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger.
15Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket.
16Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israelitternes Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres, Urenhed.
17Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning.
18Så skal han gå ud til Alteret, som står for HERRENS Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn,
19og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israelitternes Urenheder.

Read 3 MOSEBOG 163 MOSEBOG 16
Compare 3 MOSEBOG 16:1-193 MOSEBOG 16:1-19