1Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tid'al i Gojim.
2lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eber af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.
3Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet*. { *dvs. Det døde Hav. }
4I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;
5og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de Refaitterne i Asjtarot-Karnajim, Zuzitterne i Ham, Emitterne i Sjave-Kirjatajim
6og Horitterne i Se'irs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens Rand;
7så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Kadesj, og slog Amalekitterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon-Tamar.
8Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoars, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp
9med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.
10Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.
11Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;
12ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.
13Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.
14Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;
15der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.
16Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.
17Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.
18Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst*, bragte Brød og Vin { *på hebr. El eljon. }
19og velsignede ham med de Ord: “Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,
20og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!” Og Abram gav ham Tiende af alt.
21Sodomas Konge sagde derpå til Abram: “Giv mig Menneskene og behold selv Godset!”
22Men Abram svarede Sodomas Konge: “Til HERREN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,
23at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!
24Jeg vil intet have - kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!”
