ROMERNE 11:2-20

²Gud har ikke forskudt sit Folk, som han forud kendte. Eller vide I ikke, hvad Skriften siger i Stykket om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

³“Herre! dine Profeter have de ihjelslået, dine Altre have de nedbrudt, og jeg er den eneste, der er levnet, og de efterstræbe mit Liv.”

⁴Men hvad siger det guddommelige Gensvar til ham? “Jeg har levnet mig selv syv Tusinde Mænd, som ikke have bøjet Knæ for Ba'al.”

⁵Således er der også i den nærværende Tid blevet en Levning som et Nådes-Udvalg.

⁶Men er det af Nåde, da er det ikke mere af Gerninger, ellers bliver Nåden ikke mere Nåde.

⁷Hvad altså? Det, Israel søger efter, har det ikke opnået, men Udvalget har opnået det; de øvrige derimod bleve forhærdede,

⁸som der er skrevet: “Gud gav dem en Sløvheds Ånd, Øjne til ikke at se med, Øren til ikke at høre med indtil den Dag i Dag.”

⁹Og David siger: “Deres Bord vorde til Snare og til Fælde og til Anstød og til Gengældelse for dem;

¹⁰deres Øjne vorde formørkede, så de ikke se, og bøj altid deres Ryg!”

¹¹Jeg siger da: Mon de have stødt an, for at de skulde falde? Det være langt fra! Men ved deres Fald er Frelsen kommen til Hedningerne, for at dette kunde vække dem til Nidkærhed.

¹²Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Tab er Hedningers Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det!

¹³Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,

¹⁴om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.

¹⁵Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?

¹⁶Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også.

¹⁷Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

¹⁸da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.

¹⁹Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

²⁰Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!