2Om Latteren sagde jeg: “Dårskab!” og om Glæden: “Hvad gavner den?”
3Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.
4Jeg fuldbyrdede store Værker, byggede mig Huse, plantede mig Vingårde,
5anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hånde Frugttræer deri,
6anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvækst;
7jeg købte Trælle og Trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte Trælle; også Kvæg, Hornkvæg og Småkvæg, havde jeg i større Måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem;
8jeg samlede mig også Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.
9Og jeg blev stor, større end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.
PRÆDIKEREN 2
PRÆDIKEREN 2:2-9