11Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hænder havde virket, og den Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.
12Thi hvad gør det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme, som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom med Dårskab og Tåbelighed.
13Jeg så, at Visdom har samme Fortrin for Tåbelighed som Lys for Mørke:
14Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.
15Da sagde jeg ved mig selv: “Tåbens Skæbne rammer også mig; hvad har jeg da for, at jeg er blevet overvættes viis?” Og jeg sagde ved mig selv, at også det er Tomhed;
16thi den vises Minde er lige så lidt evigt som Tåbens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise må dø så godt som Tåben.