PRÆDIKEREN 12:5-13

⁵da man også ængstes for Bakker, og Rædsler lurer på Vejen, da Mandeltræet blomstrer; Græshoppen slappes og Kapersbærret* svigter, nu Mennesket går til sin evige Bolig og Sørgetoget går gennem Gaden, { *Middel til at vække Sult. }

⁶førend Sølvsnoren brister og Guldskålen brydes itu, før Krukken slås i Stykker ved Kilden og det søndrede Hjul falder ned i Brønden

⁷og Støvet vender tilbage til Jorden som før og Ånden til Gud, som gav den.

⁸Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, alt er Tomhed.

⁹Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også Folket Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.

¹⁰Prædikeren søgte at finde Fyndord og optegnede sanddru Lære, Sandhedsord.

¹¹Som Pigkæppe er de vises Ord, som inddrevne Søm, der sidder tæt; de er givet af en og samme Hyrde.

¹²Endnu skal siges: Min Søn, var dig! Der er ingen Ende på, som der skrives Bøger, og megen Gransken trætter Legemet.

¹³Enden på Sagen, når alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans Bud! Thi det bør hvert Menneske gøre.