JOHANNES 8:14-50

¹⁴Jesus svarede og sagde til dem: “Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen.

¹⁵I dømme efter Kødet+; jeg dømmer ingen. { +efter det udvortes. }

¹⁶Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig.

¹⁷Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt.

¹⁸Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig.”

¹⁹Derfor sagde de til ham: “Hvor er din Fader?” Jesus svarede: “I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader.”

²⁰Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen.

²¹Da sagde han atter til dem: “Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme.”

²²Da sagde Jøderne: “Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?”

²³Og han sagde til dem: “I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

²⁴Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder.”

²⁵De sagde da til ham: “Hvem er du?” Og Jesus sagde til dem: “Just det, som jeg siger eder.

²⁶Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden.”

²⁷De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen.

²⁸Da sagde Jesus til dem: “Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg.

²⁹Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag.”

³⁰Da han talte dette, troede mange på ham.

³¹Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro på ham: “Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

³²og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.”

³³De svarede ham: “Vi ere Abrahams Sæd og have aldrig været nogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?”

³⁴Jesus svarede dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.

³⁵Men Trællen bliver ikke i Huset til evig Tid, Sønnen bliver der til evig Tid.

³⁶Dersom da Sønnen får frigjort eder, skulle I være virkelig frie.

³⁷Jeg ved, at I ere Abrahams Sæd; men I søge at slå mig ihjel, fordi min Tale ikke finder Rum hos eder.

³⁸Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; så gøre også I det, som I have hørt af eders Fader.”

³⁹De svarede og sagde til ham: “Vor Fader er Abraham.” Jesus sagde til dem: “Dersom I vare Abrahams Børn, gjorde I Abrahams Gerninger.

⁴⁰Men nu søge I at slå mig ihjel, et Menneske, der har sagt eder Sandheden, som jeg har hørt af Gud; dette gjorde Abraham ikke.

⁴¹I gøre eders Faders Gerninger.” De sagde til ham: “Vi ere ikke avlede i Hor; vi have én Fader, Gud.”

⁴²Jesus sagde til dem: “Dersom Gud var eders Fader, da elskede I mig; thi jeg er udgået og kommen fra Gud; thi jeg er heller ikke kommen af mig selv, men han har udsendt mig.

⁴³Hvorfor forstå I ikke min Tale? fordi I ikke kunne høre mit Ord.

⁴⁴I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han står ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Når han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader.

⁴⁵Men mig tro I ikke, fordi jeg siger Sandheden.

⁴⁶Hvem af eder kan overbevise mig om nogen Synd? Siger jeg Sandhed, hvorfor tro I mig da ikke?

⁴⁷Den, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.”

⁴⁸Jøderne svarede og sagde til ham: “Sige vi ikke med Rette, at du er en Samaritan og er besat?”

⁴⁹Jesus svarede: “Jeg er ikke besat, men jeg ærer min Fader, og I vanære mig.

⁵⁰Men jeg søger ikke min Ære; der er den, som søger den og dømmer.