1Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg kyssed dig derude, når vi mødtes, og blev ikke agtet ringe,
2tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav dig krydret vin at drikke, Granatæblers Most.
3Hans venstre under mit hoved, hans højre tager mig i favn.
4Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke før den ønsker det selv!
5Hvem er hun, der kommer fra Ørkenen, støttet til sin ven? “Under Æbletræet vækked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der nedkom hun, som dig fødte.”
6Læg mig som en seglring om dit hjerte, som et Armbånd om din Arm! Thi Kærlighed er stærk som døden, Nidkærhed hård som Dødsriget; dens Gløder er Brændende Glød, dens lue er HERRENS Lue.
7Mange Vande kan ikke slukke den, Strømme ej skylle den bort. Gav nogen alt Gods i sit Hus for Kærlighed, Hvem vilde agte ham ringe?
HØJSANGEN 8
HØJSANGEN 8:1-7