2Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: “Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber.”
3Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?
HØJSANGEN 5
HØJSANGEN 5:2-3