4 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
5 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
9 “Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.”
10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 spiler Gabet op imod mig som rovgriske, brølende Løver.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
16 min Gane er tør som et Potteskår, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
