SALME 22:4-17

⁴Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

⁵På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

⁶de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

⁷Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

⁸alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

⁹“Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.”

¹⁰Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

¹¹på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

¹²Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

¹³Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

¹⁴spiler Gabet op imod mig som rovgriske, brølende Løver.

¹⁵Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

¹⁶min Gane er tør som et Potteskår, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

¹⁷Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,