ROMERNE 11:17-31

¹⁷Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

¹⁸da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.

¹⁹Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

²⁰Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!

²¹Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.

²²Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges.

²³Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

²⁴Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!

²⁵Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind;

²⁶og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: “Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;

²⁷og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder.”

²⁸Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;

²⁹thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

³⁰Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed,

³¹således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved* den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del. { *i Anledning af. }