3Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at alle får en og samme Skæbne; derfor er også Menneskebørnenes Hjerte fuldt af ondt, og der er Dårskab i deres Hjerte Livet igennem, og til sidst må de ned til de døde.
4Kun for den, der hører til de levendes Flok, er der Håb; thi levende Hund er bedre faren end død Løve.
5Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og Løn har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem slettes ud.
6Både deres Kærlighed og deres Had og deres Misundelse er for længst borte, og de får ingen Sinde mere Lod og Del i noget af det, som sker under Solen.
7Så spis da dit Brød med Glæde, drik vel til Mode din Vin; thi din Id har Gud for længst kendt god.
8Dine Klæder være altid hvide, lad Olie ikke savnes på dit Hoved!