11Og atter så jeg under Solen, at Hurtigløberen ikke er Herre over Løbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brødet, ej heller de kløgtige over Rigdom, ej heller de kloge over Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilfælde.
12Thi et Menneske kender lige så lidt sin Tid som Fisk, der fanges i det slemme Garn, eller Fugle, der hildes i Snaren; ligesom disse fanges Menneskens Børn i Ulykkens Stund, når den brat falder over dem.
13Også dette Tilfælde af Visdom så jeg under Solen, og det gjorde dybt Indtryk på mig:
14Der var en lille By med få Indbyggere, og mod den kom en stor Konge; han omringede den og byggede høje Volde imod den;
15men der fandtes i Byen en fattig Mand, som var viis, og han frelste den ved sin Visdom. Men ingen mindedes den fattige Mand.
16Da sagde jeg: “Visdom er bedre end Styrke, men den fattiges Visdom agtes ringe, og hans Ord høres ikke.”
17Vismænds Ord, der høres i Ro, er bedre end en Herskers Råb iblandt Dårer.