24Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?
25Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.
26Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerte er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
27Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.
28Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Én Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.