4thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;
5og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.
6Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?
7Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.
8Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?
PRÆDIKEREN 6
PRÆDIKEREN 6:4-8