4 thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;
5 og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.
6 Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?
7 Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.
8 Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?
