15 Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
17 Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
20 Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
23 Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
25 Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
28 At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
29 Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
30 Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
