MARKUS 9:15-27

¹⁵Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.

¹⁶Og han spurgte dem: “Hvorom tvistes I med dem?”

¹⁷Og en af Skaren svarede ham: “Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.

¹⁸Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”

¹⁹Men han svarede dem og sagde: “O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!”

²⁰Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

²¹Og han spurgte hans Fader: “Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: “Fra Barndommen af;

²²og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”

²³Men Jesus sagde til ham: “Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”

²⁴Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer*: “Jeg tror, hjælp min Vantro!” { *Ordene “med Tårer” mangle i de ældste Håndskrifter. }

²⁵Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: “Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”

²⁶Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: “Han er død.”

²⁷Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.