23Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!”
25Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: “Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.”
28Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: “Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.”
30De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: “Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?”
32Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33Da sagde Jesus: “Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.