17Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?”
20Mængden svarede: “Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?”
21Jesus svarede og sagde til dem: “Én Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!”
25Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: “Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er.”
28Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: “Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig.”