JOHANNES 6:5-40

⁵Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: “Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?”

⁶Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.

⁷Filip svarede ham: “Brød for to Hundrede Denarer* er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet.” { se Matth. 18, 28. }

⁸En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

⁹“Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?”

¹⁰Jesus sagde: “Lader Folkene sætte sig ned;” og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.

¹¹Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.

¹²Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: “Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde.”

¹³Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.

¹⁴Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: “Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden.”

¹⁵Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.

¹⁶Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

¹⁷Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

¹⁸Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

¹⁹Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

²⁰Men han siger til dem: “Det er mig; frygter ikke!”

²¹Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

²²Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end ét Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

²³(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):

²⁴da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

²⁵Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: “Rabbi! når er du kommen hid?”

²⁶Jesus svarede dem og sagde: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.

²⁷Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet.”

²⁸Da sagde de til ham: “Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?”

²⁹Jesus svarede og sagde til dem: “Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte.”

³⁰Da sagde de til ham: “Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?

³¹Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde.”

³²Da sagde Jesus til dem: “Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.

³³Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv.”

³⁴Da sagde de til ham: “Herre! giv os altid dette Brød!”

³⁵Jesus sagde til dem: “Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.

³⁶Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.

³⁷Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.

³⁸Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³⁹Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.

⁴⁰Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.”