42Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”
43Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: “Lazarus, kom herud!”
44Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: “Løser ham, og lader ham gå!”
45Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
46men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: “Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk.”
49Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem: