JOHANNES 11:41-53

⁴¹Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

⁴²Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”

⁴³Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: “Lazarus, kom herud!”

⁴⁴Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: “Løser ham, og lader ham gå!”

⁴⁵Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

⁴⁶men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

⁴⁷Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: “Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

⁴⁸Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk.”

⁴⁹Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

⁵⁰“I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at ét Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde.”

⁵¹Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

⁵²og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til ét.

⁵³Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.