39 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
40 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
41 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
42 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
43 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
44 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
45 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
46 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.
47 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
48 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
49 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
50 Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
51 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
52 hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
