8 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, - Sela - da rystede Jorden,
9 ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds.
10 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
11 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
12 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
13 “Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
14 Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
15 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon.”
16 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
17 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt?
18 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
19 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.
20 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela.
