2 Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
3 skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob,
4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6 Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer, siger: “Hvem skulde se os?”
7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
