14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 når jeg siger: “Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!”
18 Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 thi jeg må bekende min Skyld, må sørge over min Synd.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
