14 spiler Gabet op imod mig som rovgriske, brølende Løver.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
16 min Gane er tør som et Potteskår, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste* af Hundes Vold! { *dvs. min Sjæl. }
22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
