10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 spiler Gabet op imod mig som rovgriske, brølende Løver.
15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
16 min Gane er tør som et Potteskår, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
