6Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.
7Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.
8En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.
9Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.
10Spørg ikke: “Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?” Thi således spørger du ikke med Visdom.
11Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
12thi Visdom skygger, som Pengeskygger*, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live. { *dvs. er et Værn. Ordsp. 3, 18. }
13Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
14Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.
15Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
16Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?