PRÆDIKEREN 7:23-29

²³Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: “Jeg vil vorde viis.” Men Visdom holdt sig langt fra mig;

²⁴Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

²⁵Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

²⁶Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerte er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

²⁷Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

²⁸Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Én Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

²⁹Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.