14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: “Jeg har ikke gjort noget ondt!”
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Sommeren;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
