ORDSPROGENE 30:14-31

¹⁴en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

¹⁵Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

¹⁶Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

¹⁷Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

¹⁸Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

¹⁹Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

²⁰Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: “Jeg har ikke gjort noget ondt!”

²¹Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

²²En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

²³en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

²⁴Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

²⁵Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Sommeren;

²⁶Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

²⁷Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

²⁸Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

²⁹Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

³⁰Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

³¹en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.