18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. { *Øvrighedens forbandende Trusler over den Skyldiges Medvidere, som intet angiver. 3 Mos. 5, 1. }
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
