ORDSPROGENE 29:18-26

¹⁸Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.

¹⁹Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.

²⁰Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

²¹Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

²²Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.

²³Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.

²⁴Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. { *Øvrighedens forbandende Trusler over den Skyldiges Medvidere, som intet angiver. 3 Mos. 5, 1. }

²⁵Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.

²⁶Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.