6 Den afhugger Fødderne og inddrikker* Vold, som sender Bud ved en Tåbe. { *må finde sig i. }
7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
13 Den lade siger: “Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!”
14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19 er den, der sviger sin Næste og siger: “Jeg spøger jo kun.”
20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbiskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
