Text copied!
Bibles in Danish

ORDSPROGENE 23:13-29 in Danish

Help us?

ORDSPROGENE 23:13-29 in Hellig Bibel

13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
14 du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde*, en snæver Brønd; { *se til Ordsp. 2, 16. }
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
ORDSPROGENE 23 in Hellig Bibel