1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.
4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.
6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.
8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.
11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
12 HERRENS Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13 Den lade siger: “En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet.”
14 Fremmed Kvindes* Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri. { *se til Ordsp. 2, 16. }
15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
