ORDSPROGENE 22:1-17

¹Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.

²Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

³Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

⁴Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

⁵På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

⁶Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

⁷Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

⁸Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

⁹Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

¹⁰Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

¹¹HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

¹²HERRENS Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

¹³Den lade siger: “En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet.”

¹⁴Fremmed Kvindes* Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri. { *se til Ordsp. 2, 16. }

¹⁵Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.

¹⁶Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.

¹⁷Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!