2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
3 Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.
4 Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
5 Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.
8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
9 Hvo kan sige: “Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!”
10 To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.
11 Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
14 Køberen siger: “Usselt, usselt!” men skryder af Handelen, når han går bort.
15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
