Text copied!
Bibles in Danish

ORDSPROGENE 20:16-27 in Danish

Help us?

ORDSPROGENE 20:16-27 in Hellig Bibel

16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!
20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.
21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
22 Sig ikke: “Ondt vil jeg gengælde!” Bi på HERREN, så hjælper han dig.
23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
25 Det er farligt at sige tankeløst: “Helligt!”* og først efter Løftet tænke sig om. { *for at vie en Gave til Helligdommen. }
26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.
27 Menneskets Ånd er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.
ORDSPROGENE 20 in Hellig Bibel