1 Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
2 At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.
3 Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.
4 Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
5 Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.
6 Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.
7 Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. { *oversat efter den græske Overs. Der mangler en Linie. }
8 Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
9 Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.
10 Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.
11 Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.
12 Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.
13 Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.
14 Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.
