ORDSPROGENE 19:1-14

¹Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

²At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk.

³Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte.

⁴Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.

⁵Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn.

⁶Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand.

⁷Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. { *oversat efter den græske Overs. Der mangler en Linie. }

⁸Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.

⁹Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under.

¹⁰Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster.

¹¹Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde.

¹²Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst.

¹³Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp.

¹⁴Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.