Text copied!
Bibles in Danish

ORDSPROGENE 17:9-27 in Danish

Help us?

ORDSPROGENE 17:9-27 in Hellig Bibel

9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
11 Den onde har kun Genstridighed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
ORDSPROGENE 17 in Hellig Bibel