2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
