5 Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: “Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en.”
6 Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.
7 Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: “Denne er min Søn, den elskede, hører ham!”
8 Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.
10 Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.
11 Og de spurgte ham og sagde: “De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?”
12 Men han sagde til dem: “Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.
13 Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham.”
14 Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.
15 Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.
16 Og han spurgte dem: “Hvorom tvistes I med dem?”
17 Og en af Skaren svarede ham: “Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.
18 Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke.”
19 Men han svarede dem og sagde: “O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!”
20 Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.
21 Og han spurgte hans Fader: “Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: “Fra Barndommen af;
22 og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”
23 Men Jesus sagde til ham: “Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”
24 Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer*: “Jeg tror, hjælp min Vantro!” { *Ordene “med Tårer” mangle i de ældste Håndskrifter. }
25 Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: “Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”
26 Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: “Han er død.”
27 Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.
