MARKUS 9:19-33

¹⁹Men han svarede dem og sagde: “O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!”

²⁰Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

²¹Og han spurgte hans Fader: “Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?” Men han sagde: “Fra Barndommen af;

²²og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!”

²³Men Jesus sagde til ham: “Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror.”

²⁴Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer*: “Jeg tror, hjælp min Vantro!” { *Ordene “med Tårer” mangle i de ældste Håndskrifter. }

²⁵Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: “Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!”

²⁶Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: “Han er død.”

²⁷Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.

²⁸Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: “Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”

²⁹Og han sagde til dem: “Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste*.” { *Ordene “og Faste” mangle i nogle af de ældste Håndskrifter. }

³⁰Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

³¹Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: “Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter.”

³²Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

³³Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: “Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?”